Menu luk

Hvad koster det at være lykkelig?

Det var én af de mange debatter, jeg var så heldig at overvære på årets folkemøde på Bornholm. Det er et stort og svært spørgsmål at svare på, for lykke er en kompleks størrelse, der ikke kan måles i penge alene. Hvad der gør én person lykkelig, kan være helt anderledes for en anden.

I panelet, hvor vi i Jyske Bank blev flot repræsenteret af formueøkonom Bettina Brask, var der mange bud på, hvad der gør et menneske lykkelig. Nære relationer var et bud. Penge til at forsøde tilværelsen et andet. Et tredje bud var at leve i nuet og ikke hele tiden stræbe efter nye mål.

Mine refleksioner om lykke peger også i retning af gode, dybe og nære relationer. At kunne dele sorger og glæder, stort og småt med min familie, mine venner og mine tætteste kolleger er uvurderligt. Jeg er også lykkelig for, at jeg har en stabil økonomi, der giver mig frihed til fx at bruge penge på en ferie med familien.

Fællesskaber er vigtige 

Det gør mig imidlertid også lykkelig, at jeg er en del af mange forskellige fællesskaber, hvor jeg får lov til at bidrage med det, jeg kan – både på arbejdspladsen og i mit fritidsliv. Muligheden for at gøre en forskel skaber en grundlæggende følelse af glæde og tilfredshed for mig. 

Jeg kan ikke huske, at jeg har mødt nogen som helst, der ikke vil høre til eller bidrage til fællesskabet – også på arbejdspladsen. På mange af de andre debatter, jeg deltog i på folkemødet, havde netop betydning af fællesskabet en fremtrædende rolle. 

Betydning af fællesskaber for børn og unge

I en debat om børn og unges mistrivsel, blev det slået fast med syvtommersøm, at vi er nødt til at styrke fællesskabet for vores børn og unge og komme væk fra den præstationskultur, de udsættes for meget tidligt i deres liv. 

De testes på alle leder og kanter og måles og vejes konstant. Selv i børnehaven kan et barn ”dumpe” i en test. En af paneldeltagerne sagde ganske rammende, at ”en gris ikke bliver federe af at blive vejet”.

Det gjorde mig trist at høre, at præstationskulturen også trives i bedste velgående indenfor fx børnefodbold, hvor det desværre ikke er unormalt, at et barn har en privat træner! 

Rasmus Kjeldahl fra Børns Vilkår fortalte om mange opkald til BørneTelefonen, der handler om ensomhed. Selvom mange  børn heldigvis trives, så er det hjerteskærende, at så mange børn og unge har ondt i livet af den ene eller den anden årsag.

Kan og skal Jyske Bank interessere sig for en bedre trivsel for børn og unge?

Er det vigtigt for Jyske Bank, at vi kommer væk fra det pres, samfundet lægger på vores børn og unge (og deres forældre) og i stedet ruster dem med mere dannelse og mindre præstation?

Kan vi gøre noget for at etablere flere fællesskaber for børn og unge?

”Ja!” er mit korte svar til det. Vi har tidligere haft kæmpe succes med konceptet ”Jyske 3-bold”, hvor børn spillede fodbold med fokus på leg i stedet for på præstation. Det kunne vi sagtens tage op igen. Det var en stor succes. 

Hvis vi på en eller måde kan afhjælpe presset på børn og unge, er det hjælp til selvhjælp. Om få år skal vi rekruttere vores fremtidige kolleger fra denne gruppe. På den korte bane er der også et behov for, at vi som samfund hjælper børnenes og de unges forældre ved at fjerne noget af det pres, som lægges på børnene. Lad nu børn være børn!

Lene Tanggaard, der er medlem af regeringens trivselskommission, havde en meget god pointe. Vi skal gøre vores børn og unge ”bærekraftige”. Kort fortalt betyder det, at vi skal fokusere mere på dannelse og fællesskab, der løfter - i stedet for det store fokus på dygtighed og præstation.

Sommerferien er lige om hjørnet

Tilbage til ferie og lykke. Jeg er lykkelig for at bo i et land, hvor vi via lov og overenskomst har gode muligheder for at restituere.

Når jeg ser tilbage på det første halvår af 2024, er jeg ekstra glad for, at vi har mulighed for en længere ferie og tiltrængt restitution.  Det er min oplevelse, at ”der har været nok at se til over hele linjen”.

Derudover har udsigten til en ny organisering i koncernen fyldt på det mentale plan for mange. Lars Mørch tiltrådte i november sidste år. Det kan ikke undgås, at mange bruger energi på at tænke over og tale om, hvad det mon betyder.  Hvad betyder det for mig? Hvad betyder det for Jyske Bank?

Nu er ideerne om koncernens fremadrettede organisering offentliggjort og de ændringer, der følger i kølvandet på det, skal i store træk være på plads ultimo juni. Jeg håber, det giver os alle ro til at gå afklaret på ferie. 

Jeg håber også, at I alle vil nyde jeres ferie, uanset hvad I vælger at bruge den på. Jeg ved, at jeg har sagt det før, men jeg synes godt, det kan tåle en gentagelse:

Hold fri, når du holder fri!

Rigtig god sommer.

Seneste nyt

12. nov. 2024

De skal hjælpe dig og dine kolleger med et godt arbejdsmiljø

Læs her hvem, der blev valgt som arbejdsmiljørepræsentanter i Jyske Bank koncernen frem til udløbet af 2027.

25. sep. 2024

Mener I noget derude i banken?

Tidligere minister Søren Pind var med til at sætte gang i debatten, da de tillidsvalgte fra Jyske Bank var samlet til seminar i Kolding.

25. sep. 2024

Mennesket først

AI er kommet på dagsordenen. Nogle er bange for den teknologiske udvikling og for misbrug af AI, mens andre ser det som en mulighed for et bedre arbejdsliv.

24. sep. 2024

Hvor tæt er vi på at være i top 3?

Det finder vi ud af inden længe. Den 19. november 2024 modtager vi den årlige medarbejderundersøgelse i vores mailboks.

24. sep. 2024

Det er genialt

”Det er meningsfuldt at spotte ting, der ikke er helt okay og bringe dem videre til andre, der har mulighed for at påvirke tingene"

19. jun. 2024

Min oplevelse af folkemødet

Folkemødet er uden tvivl en rigtig god platform for at udveksle idéer og tanker Her kan du læse om Malene Amby Blochs oplevelser på Bornholm.

18. jun. 2024

Hjælp til at blive klogere

For os i Finansforbundet Jyske Bank Kreds er det vigtigt at være tæt på den virkelighed, som er medlemmernes dagligdag i Jyske Bank.

18. jun. 2024

Lyserøde elefanter, tørretumblere og medarbejderengagement

De to første metaforer bruger vi til at sætte ord på processen e-læringsmodulet MindStrain – vores mentale fitnesscenter.

18. jun. 2024

Vi vil gerne i dialog med medlemmerne

I Finansforbundet Jyske Bank Kreds vil vi gerne være så tæt på vores medlemmer som muligt, derfor er vi glade for at møde kollegerne rundt i landet.

22. mar. 2024

Evne til at følge med tiden

Næstformand Steen Lund Olsen var med på generalforsamlingen og gav en overflyvning over de sager, der i særligt grad optager Finansforbundets nye formandskab. ...

22. mar. 2024

Vi skal blive ved med at være nysgerrige på den virkelighed, vi er en del af

Efter mange år med fagligt arbejde og otte år i bestyrelsen føler Henriette Hoffmann sig godt klædt på til sin nye post som næstformand i kredsen.

22. mar. 2024

Rift om pladserne i kredsbestyrelsen

Kampvalg til både bestyrelsen og suppleantposter skabte en intens stemning fra morgenstunden, da Finansforbundet Jyske Bank Kreds holdt generalforsamling lørdag...

22. mar. 2024

Lyst til at rykke tættere på

Der var kampvalg på generalforsamlingen i Finansforbundet Jyske Bank Kreds - også til de tre poster som suppleanter til kredsbestyrelsen.  Marco Roed Ditlevsen...

21. mar. 2024

Endelig snart forår....

Læs her Marianne Lillevangs leder, som handler om medarbejderengagement og ansættelse af bl.a. fleksjobbere.

18. mar. 2024

Et år med mange forandringer

Læs her den mundtlige beretning som Marianne Lillevang og Johnny Christensen fremlagde på Finansforbundet Jyske Bank Kreds´ generalforsamling d. 16. marts.

18. mar. 2024

Ny medarbejder i Finansforbundet Jyske Bank Kreds

Malene Amby Bloch er pr. 1. januar 2024 ansat som politisk konsulent i Finansforbundet Jyske Bank Kreds. Læs mere om hende her.

18. mar. 2024

Fra årlig arbejdsmiljøindsats til et hverdagseksperiment

Læs om, hvordan det hos kollegerne i Kolding, har givet stor værdi at være en del af Jyske Worklab. Og måske kunne du tænke dig, at I i din afdeling bliver de n...

25. sep. 2023

Prøv jer frem med ChatGPT

”Prøv nu at downloade ChatGPT og træn lidt med den.” Et af højdepunkterne på årets seminar for tillidsvalgte i Kolding i sidste uge var dialog med ledelsen, og ...

22. sep. 2023

Det oplevede vi på seminar for tillidsvalgte

Her kan du læse hvad tre deltagere på årets seminar for tillidsvalgte i Kolding, tog med sig hjem.

Sommerhus i klitter
5. jul. 2023

Ferie, ferie, ferie - slap nu af, du har fri!

Krop og hjerne har brug for restitution for at blive bedre (og ikke dårligere). Line, Sine og Selma har fortalt os, at daglige pauser er nødvendige. Men det er ...